Om Body SDS grundtræning

Body SDS Grundtræning er et unikt, dansk træningssystem.

Grundtræningen er en dybdegående træning, der hjælper kroppen til at frigøre fysiske og psykiske ressourcer, der ligger blokeret i kroppen. I det daglige er træningen et godt redskab til at frigøre stress og bearbejde følelser og tanker.

Grundtræningen er en træningsform, hvor der er fokus på

  • led og korrigering af kropsholdning
  • brug af grundåndedrættet til at balancere krop og psyke
  • regulering af muskelubalancer, energisystem (meridianer) og organsystem

Det særlige ved Grundtræningen er, at der fokuseres på kroppens led i stedet for musklerne. Der lægges vægt på at rette op på leddene, styrke dem og smidiggøre dem. Regelmæssig træning vil forbedre bevægeligheden i låste led og i spændte, usmidige muskler.

Grundtræningen skaber øget gennemstrømning i kroppens væv, transporten af ilt og næring til celler forbedres, og evnen til at borttransportere affaldsstoffer via lymfesystemet øges. Kombineret med åndedrætsteknikken skaber det et velfungerende organsystem og en sund krop.

Udøvere af andre sports- og træningsformer opnår langt større udbytte og potentiale af deres træning, når de supplerer med Grundtræning.

Grundtræningen består af 2 dele:

Første delbestår af de ”7 faser” og de ”Legende øvelser” (fokus på led og bevægelse samt kondition og styrke). Der arbejdes først med led i fødder, knæ, hofter, overkrop, skulder, nakke, og arme, samtidig med at der er fokus på at skabe ro, jordforbindelse og kropsbevidsthed. Derefter de legende øvelser, der løfter energien med høje knæløft, armsving, mavebøjninger, rygstrækkere og til sidst øvelser for hænder/fingre.

Anden delbestår af Udvidende og Sammentrækkende øvelser, også kaldet US-øvelser, der har visse lighedspunkter med yoga og det man i almindelige tale kalder strækøvelser. US-øvelserne har til formål at regulere skævheder i kropsholdningen, som følge af muskelubalancer. Øvelserne optræner også evnen til at give slip på psykiske ophobninger.

Tid: 2 timer

Medbring: Yogamåtte, vand, et lille håndklæde og en ekstra trøje til sidste del af træningen.

Vi træner i bare tæer og træningstøj.

Hvor: Fra 8/5-2019 på NIF (Nuuk Internationale Friskole)

Hvornår: Tjek under booking.

Priser: Du kan købe hele forløbet, en enkelt gang eller klippekort med 4 eller 8 klip

Retur til forside

Scroll to top